shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Kevin Mendoza glæder sig til første kamp på hjemmebanen

HB Køge-keeper Kevin Medonza debuterede i sidste weekend da HB Køge i sæsonpremieren mod Nykøbing FC tabte 3-1. Mendoza var en af få spillere, der leverede på et godkendt niveau, og havde undervejs flere gode redninger og indgreb.

Kevin Mendoza kom til HB Køge fra AC Horsens før denne sæson, og er allerede faldet godt til i sin nye klub.

“Min første tid i HB Køge har været rigtig fin. Der er gode holdkammerater og mange gode mennesker i klubben. Jeg er lige flyttet fra Aarhus til Ørestaden med min kæreste, og glæder mig til et nyt liv på Sjælland”, fortæller den 24-årige målmand, og sætter yderligere ord på skiftet fra AC Horsens til HB Køge.

“Jeg skiftede til HB Køge for at få mere spilletid højt niveau og nye udfordringer efter et år i AC Horsens, hvor det blev til seks Superligakampe og en del reserveholdskampe. Jeg er rigtig tilfreds min første tid i klubben. Der er god træning med målmandstræner Heidi Johansen, der er mere grundig og detaljeorienteret end jeg har oplevet før, og jeg har nogle gode træninger med sammen med Casper Hauervig”.

Jeg har selvfølgelig ting jeg kan forbedre i mit målmandsspil og er sikker på, at jeg kan udvikle mig endnu mere i HB Køge. Den store forskel på at være målmand i HB Køge og AC Horsens er at jeg i HB Køge skal bruge fødderne mere, og er meget mere en del af spillet i HB Køge – faktisk er det en hel modsætning i spillestil for en målmand”.

Kevin Mendoza har filippinsk mor, og har to gange været af sted med det Filipinske landshold, senest i januar måned, hvor han var med til Asian Cup.

“Det var en stor oplevelser, og jeg arbejder selvfølgelig på, at der venter flere landsholdsoplevelser i fremtiden. De to andre målmænd i landsholdstruppen er Neil Etheridge fra Cardiff og Michael Falkesgaard, der efter flere år i dansk fodbold nu spiller i Bangkok”.

På søndag står Kevin Mendoza foran sin hjemmebanedebut på Capelli Sport Stadion, hvor HB Køge kl. 14.00 tørner sammen med FC Fredericia, og det er noget han ser frem til.

“Jeg glæder mig til at at spille mod Fredericia på søndag. Det er altid specielt at skulle spille den første hjemmekamp – også selvom vi træner på banen hver dag og også har har spillet en træningskamp. Det er noget helt andet når der er point på spil og forhåbentlig en del tilskuere på stadion. Jeg håber, at folk kommer og støtter os”, slutter Kevin Mendoza.

NordicBet LIGAEN

HB Køge – FC Fredericia

Søndag den 4. august kl. 14.00

Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark

Capelli Sport