EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

DBU's etiske retningslinjer

HB Køge lever op til DBU's etiske retningslinjer.

Klubskifter må ikke finde sted efter forudgående ”fiskeri” - altså henvendelser direkte fra modtagerklub til barn/forældre – men bør gå via spillerens nuværende klub.

 

Det er DBU's holdning, at børn sagtens kan udvikle i deres lokale klubber, og dermed ikke bør søge udfordringer i større klubber før ved overgangen til ungdomsfodbold (U13).

 

Samtidig er det vigtigt, at et eventuelt klubskifte sikrer en fortsat udvikling for den skiftende ungdomsspiller. Der bør derfor lægges en plan for spilleren ved skiftet, samtidig med at det kan aftales, hvad der sker, såfremt spilleren ikke slår til i den nye klub. Det kunne være en aftale om at returnere til den afgivende klub, så spilleren er sikker på at være velkommen tilbage igen, og dermed ikke falder fra som fodboldspiller efter eventuelt ikke at have slået til på et højere niveau.

 

Ovenstående kan nedfældes i følgende procedure for klubskifter i børne- og ungdomsfodbold:
1. Overordnet set bør klubskifter ikke finde sted før ved overgang til ungdomsfodbold (U13).
2. Når en spiller opfordres til klubskifte, skal han/hun være god nok til at indgå på den modtagende klubs førstehold.
3. Klubskifte kan med fordel indledes med en prøvetræningsperiode.
4. Interesse/henvendelse fra modtagerklub, bør altid gå til den afgivende klubs ledelse.
5. I ungdomsrækkerne skal forældrene altid deltage i alle samtaler omkring evt. klubskifte.
6. Klubskifter bør aldrig finde sted senere end 3 uger før turneringsstart.
7. Klubskifter bør ikke resultere i længere rejsetid end 1 time hver vej.

 

Følgende emner bør drøftes ved en indledende samtale mellem de to klubber samt barnets forældre:
a) Plan for spillerens virke og udvikling i den nye klub fremlægges for en to-årig periode.
b) Transport/transporttid/økonomi samt træningsmængde.
c) Skolegang/uddannelse/lektier
d) Spillerens modenhed
e) Prøveperiode
f) Ny klub udarbejder talentbeskrivelse og udviklingsplan for spilleren
g) Evaluering af klubskiftet efter 6 måneder hos ny klub, spiller og forældre.