EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Simon Richter klar for HB Køge

HB Køge sikrer sig alsidig forsvarsspiller.

 

Den alsidige forsvarsspiller med en fortid i superligaen for FC Nordsjælland, og senest for AB og Fremad Amager har efter et vellykket ophold skrevet under på en 1-årig kontrakt med HB Køge, og det glæder trænerstaben sig over.

 

- Simon har en dejlig ro i sit spil, og har stor rutine. Det kan vi godt bruge her i klubben. Selvfølgelig er han lidt rusten, men det skal vi nok komme efter, udtaler cheftræner Auri Skarbalius.

 

Simon Richter har fået mod på fodboldtilværelsen på højeste niveau igen, og derfor blev det HB Køge. – Jeg kan rigtig godt lide den måde vi spiller fodbold på her i klubben, og jeg er faldet rigtig godt til med nogle gode holdkammerater, og derfor var det nemt for at mig at sige ja tak til HB Køge.

 

I første omgang har parterne underskrevet en 1-årig aftale, og det skyldes at Simon Richter sideløbende med fodboldkarrieren skal fortsætte med at uddanne sig til skolelærer, og tingene skal hænge sammen. En større skadeshistorik spørger også, men parterne er meget positive omkring et længerevarende bekendtskab, udtaler sportsdirektør Per Rud, der med tilgangen af Simon Richter har hentet 3 nye forsvarsspillere i denne sæson. Ronnie Bendtsen og Brad Rusin er nemlig også kommet til fra henholdsvis Næstved BK og Carolina Railhawks, men såvel Andreas Sørensen og Kristian Geertsen – ligeledes forsvarsspillere har underskrevet kontrakter.

 

Fakta om Simon Richter

Født: 16. januar 1985

Position: Forsvar

Trøjenummer: 24

Tidligere klubber: FC Nordsjælland // AB // Fremad Amager

 Skrevet af Jesper Nybo den 14. juli 2011