EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Pressemeddelelse: De Stribede og Hærfuglene går sammen med HB Køge

Ny fanklub ser dagens lys.

Der har været meldt positivt ud i pressen omkring de to moderklubbers fanklubber. Derfor har der været aftalt et forløb, hvor Køges "De stribede" og Herfølges "Hærfugle" har afholdt et afgørende møde med HB Køges sportsdirektør Per Rud.

Mødet forløb i en særdeles positiv atmosfære, og det er nu besluttet af de tre parter fusionerer. Nu er man klar til et stort arbejde for at udbygge de ca. 250 medlemmer som samlet er til stede i de to fanklubber. Målet er 1.000 medlemmer ved udgangen af den kommende sæson.

For øjeblikket arbejdes på højtryk med salg af årskort, som giver rabatter på entré, merchandise, deltagelse i arrangementer med spillere og trænere fra holdet samt indmeldelse i den ny officielle fanklub under HB Køge. Indsatsområder for fremtiden bliver hvervning af medlemmer, øget stemning på stadion og etablering af børne- og ungdomsfanklub.

Vi skal have hele familien med til fodbold på Herfølge Stadion, og derfor skal det være trygt at gå til fodbold på stadion. I slutningen af sæsonen kom der over 3.000 mennesker på Herfølge Stadion, og der skal nu fuld fokus på den nye fanklub.

 

Tommy Pedersen, formand i Herfølge Support:
- Det er hårdt at sige farvel til Hærfuglene, som har givet mig mange oplevelser. Det er dog lykken, at klubberne endelig har fundet ud af det sammen. I fanklubberne tog det en halv time at blive enige om fælles fodslag mellem Hærfuglene og De Stribede, og vores møde med HB Køge gav megen optimisme for fremtiden.

Dennis Hedegaard, næstformand i Herfølge Support:
- Jeg blev meldt ind i Hærfuglene den dag den blev stiftet. Hjertet siger vi skal gøre det selv, men hjernen siger, at vi skal samarbejde, og jeg har siddet i bestyrelsen i 10 år. Jeg glæder mig til de næste 10 år. Det bliver meget spændende, og jeg ser en kæmpe fordel i, at fanklubberne bliver en aktiv del af klubben for fremtiden.

Preben Hasselstrøm, næstformand i Køge Support:
- Jeg har hele tiden været for denne overbygning. Det er kedeligt, at Køge Boldklub A/S måtte lukke, men jeg vælger at kigge fremad. Jeg har set et par kampe, men jeg glæder mig rigtig meget til HB Køge-trøjen kommer på banen. Jeg har været medlem i seks år, og jeg glæder mig over, at de to fanklubber nu har fusioneret med HB Køge A/S, så vi kan lave nogle super gode arrangementer til gavn for fodbolden her i området.

Yderligere informationer
Tommy Pedersen, tlf. 4224 0685
Per Rud, tlf. 2213 0206

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 29. juni 2009