EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Martin Vingaard tager endnu en tørn i HB Køge

Vingaard indgår halvandet år lang aftale med HB Køge.

34-årige Martin Vingaard har forlænget sin aftale med HB Køge.

 

Martin Vingaard er klar på endnu en tørn i HB Køge-trøjen. Den tidligere landsholdsspiller, der kom til HB Køge i slutningen af april, har skrevet under på en kontraktforlængelse på halvandet år.

 

- Vingaard bringer noget kvalitet, erfaring og lederskab til vores klub. Det har vi kunnet se fra starten. Da vi skrev med ham havde han ikke spillet kampe på højt niveau i syv måneder, men han har genfundet kampformen, og fik fuld spilletid i sæsonens to sidste kampe. Han er stadig sulten, og vi tror på, at kan hjælpe os frem i tabellen. Ikke mange spillere har opnået og prøvet det, som Vingaard har, og derfor vil han kunne være en stor inspiration for vores mange unge spillere, og en som de kan lære af og læne sig op af. At vi også har tænkt Martin ind i dagligdagen ses af træneruddannelse, og arbejde med klubbens største talenter, udtaler HB Køges sportsdirektør Per Rud.

 

Martin Vingaard glæder sig over at have fremtiden på plads i HB Køge, hvor han er faldet godt til og kan desuden se frem til at sideløbende at påbegynde træneruddannelse.

 

- Jeg er super glad for at være her, og jeg ser et kæmpe potentiale i klubben, som jeg gerne vil være en del af i fremtiden. Jeg er gennem de seneste par måneder blevet endnu mere bekræftet i, at jeg stadig har noget at byde ind med som fodboldspiller, og det betyder meget for mig, at jeg kan fortsætte med at spille, da jeg stadig har en kæmpe sult og jeg glæder mig til at få en endnu større rolle på holdet i næste sæson, siger Vingaard og fortsætter.

 

- Jeg kom til klubben mere end halvvejs inde i foråret, så jeg glæder mig til at få en god opstart med holdet, så jeg kan få bygget min form op til den nye sæson. På den baggrund har jeg også store forventninger til, at jeg vil kunne gøre en forskel både på og udenfor banen. Samtidig har vi lavet en aftale, som betyder, at jeg påbegynder min træneruddannelse. Jeg vil derfor være en del af morgentræninger og få en mentorrolle for klubbens unge spillere, hvilket jeg glæder mig enormt meget til, slutter Martin Vingaard.

 

34-årige Martin Vingaard nåede at spille fem kampe for HB Køge i den netop afsluttede sæson. Han har endnu ikke prøvet at tabe i HB Køge-trøjen.

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 28. maj 2019