EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

HB Køge henter talentfuld keeper

Casper Hauervig skifter fra Brøndby IF til HB Køge.

Casper Hauervig er klar som ny målmand for HB Køge i den kommende sæson.

 

HB Køge har skrevet kontrakt med den 20-årige målmand Casper Hauervig, der skifter fra Brøndby IF, hvor han har været en del af Superligatruppen.

 

HB Køge er blevet enige med Brøndby IF om betingelserne for at ophæve Hauervigs kontrakt ét år før tid. HB Køge og Casper Hauervig har efterfølgende indgået en treårig aftale.

 

- Casper Hauervig er en meget talentfuld målmand, der er godt skolet i Brøndby IF, hvor han er blevet matchet på meget højt niveau. Vi tror på at Casper har talentet til at blive en kvalitetsmålmand i HB Køge, og glæder os til at se ham udvikle sig yderligere og tage de næste skridt i sin karriere her i klubben, siger sportsdirektør Per Rud.

 

Casper Hauervig glæder sig til at blive en del af HB Køge, og ser frem til at trække HB Køge-trøjen over hovedet.

 

- Jeg glæder mig meget over mit skifte til HB Køge. Der er blevet lagt en god plan for mig, og jeg synes det er et spændende projekt, der er i gang. Jeg har været i Brøndbys førsteholdstrup det seneste halvandet år, men det er desværre ikke blevet til andet end lidt U19-kampe og reserveholdskampe, så mit skifte er jo også set i lyset af, at jeg ønsker spilletid, og ikke kun træning. Jeg glæder mig til at starte op efter ferien og møde holdkammeraterne.

 

Casper Hauervig bliver en del af et keeperhold i HB Køge, der i den kommende sommerpause står foran fuld udskiftning. Både førstekeeper Andreas Hansen og reservemålmand Nicklas Frenderup forlader HB Køge efter sæsonen, hvilket betyder, at der skal sikres yderligere tilgang til keeperposten.

 

- Vi er naturligvis på udkig efter en målmand mere, og skal nok få sammensat et stærkt keeperteam, der kan fungere godt sammen, og som kan være med til at presse hinanden og gøre hinanden bedre i fællesskab med målmandstræner Heidi Johansen, slutter Per Rud.

 

Fakta om Casper Hauervig

Født: 3. april 1999

Position: Målmand

Højde og vægt: 192 cm. // 88 kg.

Tidligere klubber: Brøndby IF

Udvalgte hold: 18 ungdomslandskampe

 Skrevet af HBKoge.dk den 16. maj 2019