EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Invitation til åbning af Køge Idrætspark den 3. marts

Gratis adgang til indvielsen af Køge Idrætspark og kampen mellen HB Køge og FC Fredericia.

 

HB Køge og Køge Kommune inviterer alle gratis til åbningen af Køge Idrætspark søndag den 3. marts fra kl. 10.00.

 

Det bliver en dag fyldt med aktiviteter, ungdomskampe, fastelavnsboller, borgmestertale og meget mere.

 

HB Køge spiller kl. 13.45 på hjemmebane mod FC Fredericia i NordicBet LIGAEN, men allerede kl. 10.00 spilles dagens første kampe på det lækre kunstgræs. Det sker, når Køge Boldklubs U11 og U12-spillere skal i kamp på Køge Idrætspark. Senere er der stævne med deltagelse af Herfølge Boldklub, og fra kl. 13.00 uddeles pølsekuponer fra Hvidebæk Slagteri til de første 250 tilskuere, der møder op på Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark. I pausen vil der være fastelavnsboller til alle børn på banen og der sparkes 30 stk. Capelli Sport bolde ud til tilskuerne.

 

Borgmester Marie Stærke er også til stede, og hun vil inden kampstart holde tale og klippe snoren og dermed officielt indvie Køge Idrætspark.

 

HB Køge spiller søndag den 3. marts kl. 13.45 den første officielle turneringskamp på Capelli Sport Stadion, Køge Idræstpark.

 

Udover gratis adgang er der 250 stk. gratis grillpølser fra Hvidebæk Slagteri og fastelavnsboller fra Hammershus Bageri til alle børn i pausen.

 

Programmet søndag den 3. marts på Capelli Stadion, Køge Idrætspark:

10.00 // Kampe med Køge Boldklub (U11 og U12)

11.30 // Stævne med Herfølge Boldklub (U9)

13.00 // Uddeling af 250 pølsekuponer fra Hvidebæk Slagteri

13.05 // HB Køge-spillerne begynder opvarmningen på Capelli Sport Stadion

13.30 // Borgmester Marie Stærke indvier officielt Køge Idrætspark

13.35 // Bygherre C.C. Contractor fortæller om stadionbyggeriet

13.40 // Borgmester Marie Stærke klipper snoren til Capelli Sport Stadion

13.45 // Kampstart: HB Køge - FC Fredericia

14.30 // Alle børn på Capelli Sport Stadion inviteres ind på banen

14.35 // HB Køge Pigefodbold sparker 30 Capelli Sport-fodbolde ud til børnene,
              hvorefter der er fri boldspil i pausen af kampen.

14.40 // Gratis fastelavnsboller fra Hammershus Bageri til alle børn på banen

14.45 // Anden halvleg starter: HB Køge - FC Fredericia

15.30 // Kampen slutter - tak for i dag

 

Indgange til Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark, Ved Stadion 6, 4600 Køge;
Indgang A fra Køgehallerne, indgang D fra Stensbjergvej og indgang B der kun er for partnerne i NETVÆRKET.

Parkering kan ske ved Køgehallerne, på trekantsområdet ved Stensbjergvej eller på parkeringspladsen ved Netto på Nørre Boulevard.

 

Der opfordres til at tage offentlig transport, cyklen eller gå til Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark.

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 2. marts 2019