EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Iris Gold synger ved Fest & Auktion 2019

HB Køge og NETVÆRKET præsenterer upcoming som musikalske hovednavn ved Fest & Auktion lørdag den 16. marts.

Video: Iris Gold optrådte for nylig ved SPORT 2018, der blev vist live på DR1.

 

HB Køge og NETVÆRKET er glade og stolte over at kunne præsentere det musikalske hovednavn til Fest & Auktion 2019, der holdes lørdag den 16. marts på Comwell Køge Strand.

 

Det bliver i år Iris Gold, der skal levere musikken.

 

Iris Gold inviterer ind i sin verden af ”hippie hop” – en farverig og smitsom sammensmeltning af retro hiphop, soul og power pop, med et generøst drys af flower power. Efter at have delt scene med nogle af de største artister i verden, samt arbejdet med nogle af de mest indflydelsesrige producere, har Iris Gold bevist at hun nu er klar til selv at indtage verden.

 

Live er Iris Gold en stor energiudladning, der bedst kan beskrives som Janelle Monae der møder Erykah Badu.

 

Iris Gold, der oprindeligt er fra London og opvokset i København, har levet et nomadisk liv omgivet af fritænkere og vokset op i hippiesamfund og besatte bygninger, elementer der har gjort hende til den unikke og karismatiske artist hun er i dag.

 

 

Med West Coast melodier som baggrund, er Iris Gold siden blevet ved med at udvide sin musikalske horisont, efter at være blevet forelsket i klassiske hiphop acts som Pete Rock, Beastie Boys og De La Soul. Og hun har formået at sammenflette alle disse influenser ind i sin egen musik, en blanding der ifølge den britiske avis The Guardian, bedst kan beskrives som “Deliciously summery and laid-back at a time when most pop seems to want to make you have a heart attack”.

 

I november udkom singlen ”All I Really Know”, og der er meget mere musik på vej fra Iris Gold.

 

Glæd jer til at opleve Iris Gold ved Fest & Auktion.

 

Programmet ved Fest & Auktion lørdag den 16. marts 2019

Kl. 17.00    Velkommen hos Comwell Køge Strand

Kl. 17.20    Der bydes velkommen i festsalen 
Kl. 17.30    Lækker buffet med kolde og lune retter 
Kl. 19.30    Stand-Up ved Brian Lykke
Kl. 20.15    Auktion - del 1
Kl. 21.30    Musikalsk underholdning ved Iris Gold
Kl. 22.15    Auktion - del 2
Kl. 23.30    HB Køge Lotteriet
Kl. 00.00    After Eight Partyband spiller op til dans

 

Tilmelding og priser

Medlemmer af NETVÆRKET kan tilmelde sig for kr. 695,- pr. person (ex. moms).

EuroPartnere og NationalPartnere kan tilmelde op til 2 personer uden beregning.

 

Evt. spørgsmål til Fest & Auktion, kontakt HB Køges Brian Romme på mail: romme@HBKoge.dk eller mobil 20 94 03 34.

Iris Gold optræder ved Fest & Auktion den 16. marts på Comwell Køge Strand.

 

 Tajmer Booking & Management i Køge er kendt for sit eksklusive management med nogle af landets største live artister. 

 

 

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 17. februar 2019