EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Køge Idrætspark er godt på vej

Tribunestole på den nyopførte tribune er næsten færdigmonteret.

Se videoen med designet af stole og farver på den nye tribune i Køge Idrætspark.

 

Opførelsen af Køge Idrætspark er i rigtig god gænge.

 

Selve fodboldbanen på HB Køges nye hjemmebane er for længst taget i brug. Både af HB Køges førsteholdstrup, men også af masser af ungdomshold, der sikrer at kunstgræsbanen er i brug i rigtig mange timer hver dag, og dermed allerede nu beviser sit værd.

 

Flot og unikt design på den nye vesttribune i Køge Idrætspark.

 

Seneste nyt fra Køge Idrætspark er at de mere end 1.000 siddepladser nu også stort set er på plads på den nyopførte Vesttribune. Sæderne er i et lækkert design og er valgt i tre blå nuancer, der er flot mixet på tribunen, og dermed giver et flot visuelt udtryk.

 

HB Køge spiller klubbens første kamp på Køge Idrætspark søndag den 3. marts når Fredericia kommer på besøg.

 

Tre blå nuancer er flot mixet på tribunen.

 

FAKTA

Hvornår sker flytningen?
Første kamp på Køge Idrætspark spilles 3. marts 2019.

Hvad sker der med VIP Loungen?
VIP Lounge starter ud i den gamle Køge Boldklub Lounge. Vi forhandler i øjeblikket om en ny stor og lækker VIP Lounge, men kan ikke sige noget om hvornår den er klar. 

Hvor mange tilskuere er der plads til?
Vi får plads til 4.000 tilskuere, hvoraf 1.026 er siddepladser på en ny flot tribune på den vestlige langside. 

Hvad hvis HB Køge skal spille i Superligaen?
I tilfælde af oprykning til Superligaen, er der forberedt plads til flere tribuner med siddepladser og ståpladser i forhold til DBUs regler. 

Hvor skal man klæde om?
De nye omklædningsrum vil først være klar til sommeren 2020. I mellemtiden foregår omklædning i en pavillon ved siden af Køge Boldklubs klubhus. 

Hvornår er hele byggeriet færdigt?
Det ambitiøse byggeri startede i 2018. Vi er klar til at spille fodbold fra foråret 2019. Vi forventer at Køge Idrætspark er fuldt færdigt i 2020. 

Hvor kommer administrationen til at sidde?
Vi vil gerne flytte administrationen og spillertruppen med til Køge Idrætspark. I første omgang bliver det til moderne pavilloner fra februar 2019. 

Hvor kan jeg få mere information?
Vi vil løbende fortælle på hjemmesiden om hvordan det går. Du er velkommen til at kontakte salgschef Carsten Bjørke (cb@hbkoge.dk) eller direktør Per Rud (pr@hbkoge.dk).

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 1. februar 2019