EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Mere end tre point på spil

Optakt til lokalopgøret mod Næstved.

Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

 

Af sportsdirektør Per Rud.

 

Det handler for vores vedkommende også om at få slettet det dårlige aftryk, som vi havde på kampen i Hvidovre. Det var ikke en kamp, der var repræsentativ for indsatsen hidtil i denne sæson. Vi var alt for passive og evnerne på dagen til at finde løsninger overfor et aggressivt Hvidovre pres var under al kritik. Nederlaget var derfor svært at sluge, og viser endnu engang med al tydelighed, at kampene afgøres på dagen af hvem, der vil det mest.

 

Vi skal selvfølgelig fortsat være tro mod spillestil og vores måde at gøre det på. Det har bragt os umådeligt langt hidtil i denne sæson, men det er jo altafgørende at vi f.eks. forsvarer os som hold, og hele tiden mærker efter på temperaturen i kampen, så vi ikke går i fælder fra modstanderen. Alt det ved jeg trænerstaben og spillertruppen i fællesskab arbejder på…. Men en god gammeldags tackling, der syder – går man altså ikke af vejen for, når sejrene skal i hus, og det forventer jeg sandelig, at vi får at se i dag.

 

Næstved har overrasket stort i denne sæson, og jeg er den første til at løfte på hatten for en utrolig flot første del af en oprykkersæson. Træner Hemmingsen har med en afklaret og taktisk/fysisk stil gjort det svært for modstanderne, og vi kan igen forvente en fysisk svær modstander her på Capelli Sport Stadion. Der er således mere end tre point på spil. Også håneret og kampen om at være sjællands bedste hold her i Nordicbet-ligaen. Der er flere tidligere HB Køge drenge på holdet, og det er jo altid sjovt at spille overfor nogle af de knægte, der har trådt barneskoene her. Peter Therkildsen, Ahmad Hassan og Kristoffer Munksgaard er alle her fra ligesom assistenttræner Anders Clausen har scoret masser af mål for Køge i karrieren.

 

På vores eget hold har vi fået tilgang af Nicolaj Madsen. En spiller, der kommer fra en hylde, hvor vi normalt ikke kan hente fra. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi Nicolaj holder af klubben og at timingen var rigtig. Han løfter vores hold både til træning og kamp, og dejligt at se ham tilbage.

 Skrevet af HBKoge.dk den 27. oktober 2018