EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

"Tilbage på sporet"

Sportsdirektør Per Rud ser frem mod søndagens vigtige hjemmekamp mod Silkeborg.

Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

 

Af sportsdirektør Per Rud

 

Silkeborg gæster Capelli Sport Stadion i søndagens TV-kamp, og vi glæder os.

 

Silkeborg har mange teknisk dygtige spillere, der spiller og løber fremad. Efter en lidt hård start på sæsonen har Silkeborg nu fundet sig selv, og vi må forvente, at de i resten af denne sæson vil være tophold. Nedrykkerne har så meget kvalitet, at det vil være naturligt. Det bliver en god kamp, for vi har også vist masser af kvalitet hidtil.

 

Cheftræner Karlsens tropper spiller frisk til, og angriber ethvert opgør med et offensivt mind-set. Det kommer vi også til mod Silkeborg. Vi skal selvfølgelig være bedre set over hele kampen end sidst, hvor vi overlod momentum for meget til modstanderen. Vi skal simpelthen vise det fornødne mod til at turde spille os ud af pressede situationer.

 

Det har været en begivenhedsrig tid siden sidste hjemmekamp. Først fik vi tegnet med Lee Rochester. Vores all-time mest spillende klubmand skrev under på en aftale i første omgang til jul. Velkommen tilbage til Lee. Forlængelsen af vores liga-topscorer Martin Koch var selvfølgelig rigtigt positivt. Martin har det godt her, og vi er vilde med ham. En perfekt kombination for et videre samarbejde. Også Mathias Høst har underskrevet en kontrakt. Den unge hurtige og teknisk gode venstre back har leveret et overordentligt flot indtryk siden han forlod U19 ligafodbold i FCK og kom til os. Selvom han pt. står i skyggen af Christian Overby, så er det en spiller, som vi har store forventninger til. Og senest tilgangen af klubmanden Nicolaj Madsen på en kontrakt, der i første omgang løber resten af året. Velkommen hjem, Madsen.

 

Der er positive vinde over HB Køge, men det betyder ikke, at vi sidder på hænderne. Vi skal fremad, fremad, fremad!

 

Vel mødt til alle til en fremragende fodboldkamp.

 

NordicBet LIGAEN

HB Køge - Silkeborg IF

Søndag den 14. oktober kl. 13.45

Capelli Sport Stadion

 Skrevet af HBKoge.dk den 13. oktober 2018