EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Truppen til pokalkampen mod Humlebæk Boldklub

Se navnene på de 17 spillere, der skal hjælpe HB Køge videre til 2. runde.

 

16 spillere er med når HB Køge onsdag aften tager hul på 2018/19-udgaven af Sydbank Pokalen, hvor modstanderen på udebane er Humlebæk Boldklub fra Serie 2. Kampen spilles på Humlebæk Stadion, og der er gratis adgang.

 

Til kampen kan en række af HB Køges unge spillere forvente at få chancen. Det fortæller cheftræner Morten Karlsen til HBKoge.dk.

 

- Vi stiller med et yngre hold, og en masse af vores unge talenter, der får chancen for at vise sig godt frem. Det ligger meget naturligt, at det er dem, der spiller i pokalkampen, og det glæder jeg mig til at se, siger Morten Karlsen, der samtidig indrømmer, at hans kendskab til pokalmodstanderen er forholdsvist begrænset.

 

- For at være helt ærlig, så ved jeg ikke så meget om Humlebæk. Det handler for os om, at vi skal have noget tempo i kampen, og det får vi også - det skal vi nok sørge for. Vi kigger på os selv, og ser på de ting, vi har trænet og lægger vi nogle lag på, så vinder vi forhåbentlig også.

 

Til kampen er der mulig debut til blandt andet Christian Enemark og senest ankomne Jakob Johansson, der tirsdag blev hentet i FC Nordsjælland på en etårig lejeaftale. Om forventningerne til sidstnævnte i pokalkampen, siger Morten Karlsen.

 

- Lige nu og her forventer jeg, at han falder til. Finder sine fødder i klubben, og forhåbentligt får han også scoret i pokalkampen, men som udgangspunkt, så skal han igang igen, og komme ind i et rigtig godt fællesskab her i klubben.

 

Der er seks mulige debutanter i truppen. Udover Enemark, Opoku og Johansson er der tale om Aleksander Sepp og de to U19-spillere Mads Hyttel Christiansen og Gustav Johansen.

 

Truppen til kampen mod Humlebæk Boldklub

1. Andreas Hansen

2. Ricki Olsen

3. Christian Enemark

4. Marian Huja

6. Mikkel Wohlgemuth

7. Fredrick Opoku

10. Martin Jensen

11. Jakob Johansson

15. Liam Jordan

17. Mathias Drost

18. Magnus Häuser

20. Martin Christensen

21. Gustav Johansen (U19)

23. Mathias Høst

25. Mads Hyttel Christiansen (U19)

26. Mathias Würtz

27. Aleksander Sepp

 

Sydbank Pokalen

Humlebæk BK - HB Køge

Onsdag den 8. august kl. 18.00

Humlebæk Stadion, Nederste Torpenvej 6, 3050 Humlebæk

Gratis adgang

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 7. august 2018