EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

HB Køge henter rutineret forsvarer med Superligaerfaring

29-årige Ricki Olsen skifter til HB Køge fra FC Helsingør.

Video: Ricki Olsen er ny mand i HB Køge. Hør ham sætte ord på hvorfor han har valgt at tørne ud for HB Køge, og hvad han kan bidrage med.

 

29-årige Ricki Olsen er ny mand i HB Køge-trøjen fra den kommende sæson. Den rutinerede og alsidige forsvars- og midtbanespiller har skrevet under på en etårig aftale og skifter på en fri transfer fra FC Helsingør.

 

- Ricki er en rutineret og klog fodboldspiller, som altid arbejder stenhårdt. Han er meget alsidig og kan dække flere pladser - både på midtbanen og i bagkæden. Vi har hentet ham ind som højre back, og jeg er overbevist om at han bliver en klar forstærkning til vores hold, og jeg er også sikker på, at han bliver en spiller, som vores mange unge drenge kan lære af udtaler sportsdirektør Per Rud.

 

Ricki Olsen har fået sin fodboldopdragelse i Brøndby IF, og skiftede siden til Randers FC, hvor han i 2008 debuterede i Superligaen. Siden har karrieren bragt ham forbi Viborg, Næstved og Nordvest FC inden han i 2014 skiftede til FC Helsingør, som han var med til at sikre oprykning til Superligaen. I alt står Ricki Olsen noteret for 69 kampe i landets bedste række, heraf 21 for FC Helsingør i den forgangne Superligasæson.

 

Ricki Olsen skal i HB Køge spille i trøjen med nummer 2 på ryggen.

 

Fakta om Ricki Olsen

Født: 21. oktober 1988

Tidligere klubber: Brøndby // Randers FC // Viborg FF // Næstved BK // Nordvest FC // FC Helsingør

 

29-årige Ricki Olsen med sin HB Køge-trøje.

 Skrevet af HBKoge.dk den 14. juni 2018