EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

HB Køge skriver med "Polle"

Kantspilleren Martin Christensen er tilbage hvor det hele begyndte.

"Polle" er tilbage i HB Køge med nummer 17 på ryggen.

 

30-årige Martin Christensen er tilbage i HB Køgetrøjen efter en lang og flot karriere uden for Danmarks grænser. Senest har kantspilleren optrådt for Helsingborgs IF i den næstbedste svenske række. Martin har skrevet en halvandet år lang aftale.

- Vi glæder os enormt over at vi kan byde velkommen hjem til en af vores egne. "Polle" kender kulturen i klubben, og han er allerede faldet hurtigt til blandt holdkammeraterne. Han er en rigtig dygtig fodboldspiller, der som helt ung slog sit navn fast, og som i de seneste ti år er blevet en meget erfaren spiller. Vi har i træningskampene set, at "Polle" stadig spiller på et rigtig højt niveau med et godt antrit, og vi forventer at han fra dag 1 vil banke på til startopstillingen.

 

"Polle" fra en HB Køgekamp den 21. august 2011.

 

- Som erfaren spiller forventer vi også at han vil være en spiller som vores mange unge spillere kan læne sig op ad. Han har selv været ungdomsspiller her i klubben, så han ved hvordan det er, og hvad vi som klub forventer af vores unge spillere. Han kan forhåbentlig lære fra sig og hjælpe og guide dem med gode råd både på og uden for banen udtaler Sportsdirektør Per Rud.

 

Martin Christensen startede sin fodboldkarriere i AIK 65 Strøby inden han som ungdomsspiller skiftede Herfølge Boldklub. Her fik han Superligadebut som 17-årig og nåede hele 66 kampe inden han blev solgt til den engelske Premier League-klub Charlton Athletic. Siden har kantspilleren optrådt i både hollandsk, italiensk, norsk og svensk fodbold. I 2011 var "Polle" tilbage i dansk fodbold for en stund og nåede 52 kampe for HB Køge, hvorefter karrieren fortsatte i svensk fodbold.

 Skrevet af HBKoge.dk den 1. februar 2018