EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

"Vi skal stå sammen mod FC Roskilde"

Henrik Lehm forudser tæt lokalopgør onsdag aften.

Henrik Lehm før kampen mod FC Roskilde hvor HB Køge skal stå sammen som et hold.

 

Onsdag aften er der lokalopgør på Castus Park, hvor HB Køge får besøg af FC Roskilde. Og det er lagt op til et tæt opgør, som kan gå begge veje.

 

- FC Roskilde har skiftet ud på trænerposten, og det har sikkert givet noget ny energi til truppen. Det var et mere aggressivt Roskildehold, der i sidste weekend fik deres første sejr i lang tid (2-0 over Nykøbing FC, red.), så det var jo en god start for deres nye træner, siger HB Køges cheftræner Henrik Lehm til HBKoge.dk forud for kampen.

 

Sidst HB Køge og FC Roskilde mødte hinanden vandt HB Køge med 3-0 i Roskilde Idrætspark.

 

- Dengang følte jeg, at vi var en klasse bedre, men sådan plejer det jo ikke at være mod FC Roskilde. Det er ofte helt lige kampe, der både kan blive en dreng og en pige. Hvis vi skal vinde over FC Roskilde igen på onsdag, så skal vi spille som et hold og stå sammen i modgang og under pres. Med en sejr over FC Roskilde vil vi have dobbelt så mange point som dem, og have rystet dem lidt af i kampen om topplaceringerne. I hvert fald for en periode.

 

- Vi har siden 3-0-sejren i Roskilde i august spillet en række gode kampe, og selvom der kom en mindre god præstation i vores sidste kamp mod Fredericia, hvor vi alligevel fik point, så tror jeg på, at vi kan fortsætte den gode stime med både godt spil og point på kontoen. Gerne tre, naturligvis, slutter Henrik Lehm.

 

NordicBet LIGAEN

HB Køge - FC Roskilde

Onsdag den 11. oktober kl. 19.00

Castus Park

 

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 10. oktober 2017