HeadPartner

 

EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Bah og Amundsen var med fra start mod Sverige

HB Køge-spillerne startede på banen på U20-landsholdet.

Både Malte Amundsen og Alexander Bah var med fra start da det danske U20-landshold onsdag aften spillede venskabskamp mod Sverige.

 

De to HB Køge-talenter spillede sammen i banens venstreside, nøjagtig som de for det meste gør i HB Køge. Amundsen på backen, og Bah på kanten.

 

Også Justin Shaibu, der sidste år skiftede fra HB Køge til engelske Brentford F.C., var med i startopstillingen, og dermed var der et flot HB Køge-aftryk på U20-landsholdets startopstilling.

 

Danmark var foran både 1-0 og 2-1 i venskabskampen, men endte med til slut at tabe kampen med 3-2. Der er mulighed for revanche allerede på lørdag, hvor de to landshold mødes igen.

 

Highlights: Sverige U20 - Danmark U20. Malte Amundsen med nummer 5 på ryggen og Alexander Bah med nummer 12.

 Skrevet af HBKoge.dk den 5. oktober 2017