HeadPartner

 

EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

HB Køge nomineret til integrationspris

HB Køge er blandt fem nominerede til Integrationsrådets Erhvervspris.

Torsdag den 26. oktober fejrer Integrationsrådet i Køge Kommune alle de gode integrationsindsatser, der har fundet sted i Køge Kommune det seneste år.

 

I samme anledning uddeles Køge Kommunes Integrationspriser 2017, Erhvervsprisen og Frivillighedsprisen.

 

Til den førstnævnte pris, Erhvervsprisen, er HB Køge en blandt i alt fem nominerede kandidater, der alle har gjort en forskel i forhold til integration og historien om at mødes på tværs af kulturer.

 

- Vi er stolte af at være nomineret til prisen, for det er ingen hemmelighed, at vi hele tiden arbejder målrettet på at vise social ansvarlighed og gøre en forskel for udsatte grupper. Integration er et fire overordnede indsatsområder i vores CSR-strategi, som vi arbejder efter sammen med Dana Lim og vores øvrige CSR Partnere. Tidligere på året havde vi to flygtninge i praktik, ligesom vi har været mentorvirksomhed for iværksættervirksomheden Run Koege Run som led i et samarbejde med Mind Your Own Business, fortæller Anders Friis, der er tovholder på HB Køges mange CSR-projekter.

 

Det er borgmester Flemming Christnesen og formanden for Integrationsrådet, Miechael Stian Hansen, der overrækker priserne til årets vindere.

 

HB Køge har blandt andet været mentorvirksomhed for iværksætterdrengene fra "Run Koege Run", som blandt andet deltog ved netværksmøder i HB Køges erhvervsnetværk.

 

Begrundelsen for HB Køges nominering er følgende:

"For deres store bidrag til at styrke lokalsamfundet gennem en bred vifte af tiltag, herunder træningspas/street soccer i boligområderne med børn og unge, brug af deres virksomhedsnetværk til at skabe lommepenge- og fritidsjob til udsatte unge (via projekt Jobplaneten), deltagelse i Mind Your Own Business", som mentorvirksomhed for unge iværksætterdrenge fra boligområderne og meget andet."

 

De fire øvrige nominerede er Hotel Comwell Køge Strand, Hammershus Bageri, BB Fiberbeton A/S og Køge Svømmeland.

 Skrevet af HBKoge.dk den 4. oktober 2017