HeadPartner

 

EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

HB Køge hev sejren hjem til sidst i Aarhus

HB Køge vandt fortjent 3-1 over Brabrand.

Highligts: Brabrand - HB Køge.

Video: Torben Bruun.

 

HB Køge fortsatte de gode takter da holdet søndag eftermiddag gæstede Ceres Park i Aarhus, der dannede rammen om NordicBet LIGA-kampen mod Brabrand. Værternes normale hjemmebane, Brabrand Stadion, stod under vand oven på ugens store regnskyl, og derfor var opgøret flyttet til Ceres Park, der normalt er hjemmebane for AGF i ALKA Superligaen.

 

Stadionskiftet betød at de to hold kunne spille på en fin bane, der godt nok også havde været i brug lørdag, men banen tillod HB Køge at spille fin og chanceskabende fodbold.

 

Blot to minutter var spillet da Kristian Andersen lagde en god bold i dybden til Alexander Bah, der lagde bolden på tværs til Martin Koch Helsted foran målet, men den nybagte far missede chancen for en lynscoring.

 

HB Køge var som ventet meget på bolden, og efter 19 minutter endte et fint opbygget angreb med et indlæg fra Mark Gundelach ind i panden på Alexander Bah, der scorede headede HB Køge fortjent i front.

 

Otte minutter senere var det tæt på 2-0, men Martin Koch Helsted sparkede snert forbi det lange hjørne. Igen efter et flot opspil, hvor Kristian Andersen igen viste sin klasse som chanceskaber.

 

Samme Kristian Andersen spillede en god første halvleg, og en håndfuld minutter før pausefløjtet sparkede han selv lige forbi Brabrand-målet efter først at have snørret to af hjemmeholdets forsvarere.

 

Efter pausen kom Brabrand flyvende fra start, og netop indskiftede Kenan Hajdarevic skulle kun bruge et enkelt minut på at bringe balance i regnskabet.

 

HB Køges spil flød efter pausen ikke helt så godt som i første halvleg, men det var alligevel fuldt fortjent da store, stærke Jean Claude Bozga kunne bringe HB Køge i front efter 77 minutter. Oplægget stod indskiftede Lee Rochester for.

 

Og Lee Rochester selv kom også på måltavlen. Fire minutter før tid modtag han bolden fra Kristian Andersen, trak han ind i banen, forbi en forsvarer og sparkede dernæst læderkuglen knastørt i nettet, og lukkede dermed kampen med sin første sæsonscoring. Flot, flot mål af offensivspilleren, der spillede sin kamp nummer 126 i HB Køge-trøjen.

 

 

Brabrand - HB Køge // 1-3

0-1 // Alexander Bah (19.)

1-1 // Kenan Hajdarevic (46.)

1-2 // Jean Claude Bozga (77.)

1-3 // Lee Rochester (86.)

 

Advarsler, HB Køge

Mikkel Wohlgemuth og Alexander Bah

 

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Mark Gundelach

Jean Claude Bozga

Daniel Arrocha

Malte Amundsen

Alexander Bah

Mikkel Wohlgemuth

Henrik Madsen

Kristian Andersen

Erik Törnros

Martin Koch Helsted

 

Udskiftninger

Lee Rochester ind // Erik Törnros ud (68.)

Gustav Gjøg ind // Alexander Bah ud (86.)

 

Tilskuertal

188 tilskuere på Ceres Park

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 10. september 2017