EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Lehm: "Sindssygt rodet kamp"

Henrik Lehm var ikke helt tilfreds efter nulløsningen mod Vendsyssel.

 

Cheftræner Henrik Lehm var ikke helt tilfreds efter søndagens nullert mod Vendsyssel. Det var nemlig en noget rodet forestilling tilskuerne på Castus Park var vidner til.

 

- Det var en sindssygt rodet kamp fra begge hold. Der var en masse spillere, som kan løbe rigtig stærkt, men som måske glemte lidt at spille fodbold. Det var en kamp uden de store chancer i nogen af enderne, og en kamp, hvor jeg synes, at vi dominerer de første 25 minutter. Derefter tager Vendsyssel stille og roligt over, og sidder rigtig meget på de første ti minutter af anden halvleg, hvorefter vi spiser os ind i kampen igen.

 

- Jeg er selvfølgelig tilfreds med at vi mod så dygtige og hurtige spillere kan forsvare os og holde nullet, men jeg er skuffet over, at vi i pressede situationer ikke træffer nogle bedre valg, ikke er bedre på bolden og ikke får skabt flere chancer. Vi har en trippelchance i første halvleg, men udover det, så er det sådan nogle tilfældige chancer, der opstår.

 

HB Køges næste kamp spilles søndag den 20. august, hvor Nykøbing FC kommer på besøg på Castus Park. Den kamp fløjtes i gang kl. 14.30.

 Skrevet af HBKoge.dk den 13. august 2017