EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Pointdeling mod Vendssyssel

HB Køge sikrede sæsonens første clean sheet i NordicBet LIGAEN.

 

HB Køge har de senere år haft et fint tag på Vendsyssel FF, der søndag eftermiddag gæstede Herfølge Stadion. Vendelboerne har dog skiftet massivt ud i sommerpausen, og det var derfor et andet Vendsysselhold, som HB Køge stod over for. Tidligere indbyrdes resultater præstationer kunne derfor ikke bruges til særlig meget.

 

Det var HB Køge naturligvis godt klar over, og Henrik Lehms tropper kom stærkt fra start og satte sig fra første fløjt på spillet. I løbet af kampens første kvarter var der optræk til gode muligheder, mens også et par hjørnespark skabte et par halvfarlige situationer foran keeper Nicolai Fløs mål.

 

Midtvejs i første halvleg kom gæsterne bedre med i kampen, men rigtig farligt blev det ikke foran Andreas Hansens mål. I hvert fald ikke før pausen.

 

Det gjorde det til gengæld i den anden ende. 31 minutter inde i kampen var der decideret skydetelt foran Vendsysselmål. Mikkel Wohlgemuth, Martin Koch Helsted, Lee Rochester forsøgte sig alle inden en retur landede hos Jean Claude Bozga, der bragede bolden en meters penge over målet. Der skulle føringsmålet være faldet...

 

Efter pausen var det gæsterne der kom bedst ud af starthullerne, men det var stadig ikke mange gange, at Andreas Hansen blev testet. HB Køge åd sig langsomt tilbage i kampen, og den sidste halve time var en jævnbyrdig forestilling, hvor de fleste chancer kun var halve.

 

To gange måtte Andreas Hansen dog vise klassen med et par stærke aktioner. Første gang efter 78 minutter, hvor Vendsyssels tidligere HBK-angriber Brandão sparkede fladt mod forreste stolpe, og siden fem minutter senere, hvor brasilianeren forsøgte at krølle bolden over i det lange hjørne. Her fik Andreas Hansen med det yderste af handsken vippet bolden over målet og forhindret en Vendsysselscoring.

 

Det forblev målløst, og dermed fik HB Køge sæsonens første clean sheet i NordicBet LIGAEN. Desværre har holdet stadig den første hjemmesejr til gode. Forhåbentligt kommer den i tredje forsøg når Nykøbing FC allerede om en uge - søndag den 20. august - kommer på besøg på Herfølge Stadion.

 

HB Køge - Vendsyssel FF // 0 - 0

 

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Mark Gundelach

Jean Claude Bozga

Daniel Arrocha

Malte Amundsen

Lee Rochester

Mikkel Wohlgemuth

Henrik Madsen

Alexander Bah

Martin Koch Helsted

Erik Törnros

 

Udskiftninger

Kristian Andersen ind // Erik Törnros ud (62.)

Rafael Mortensen ind // Alexander Bah ud (84.)

 

Tilskuertal

829 tilskuere på Herfølge Stadion

 Skrevet af HBKoge.dk den 13. august 2017