EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Støt HB Køge i udekampen mod Fremad Amager på søndag

Kom med til HB Køges næste udekamp for blot 75 kr. - inkl. billet til stadion.

 

HB Køges officielle fanklub - Svanerne - HB Køge Support - arrangerer bustur med Herfølge Turistfart til HB Køges næste udekamp på søndag den 6. august, hvor HB Køge møder Fremad Amager i Sundby Idrætspark kl. 14.30.

 

Der er afgang fra Herfølge Stadion kl. 12.45 og opsamlinger ind mod Køge:

- 12.45 - afgang fra Herfølge Stadion (parkeringspladsen)

- 12.50 - opsamling ved Hastrupparken

- 12.55 - opsamling ved Politistationen

- 13.00 - opsamling fra Stensbjergvej (stoppestedet ved Køge Stadion)

 

Deltagelse på turen koster blot 75 kr. for medlemmer af HB Køge Support og 100 kr. for ikke-medlemmer. Entré til Sundby Idrætspark er indregnet i prisen.

 

Tilmelding til busturen skal ske til svanerne@hbkoge.dk.

 

Bliv medlem af Svanerne - HB Køge Support

Som medlem af HB Køges officielle fanklub - Svanerne - HB Køge Support - støtter du op om HB Køge, og får via medlemskabet samtidig mulighed for at få glæde af rabatter og gode tilbud.

 

Et medlemskab af Svanerne - HB Køge Support koster blot 100 kr. årligt.

 

For det beløb får man:

- 1 stk. pølsekupon til stadion

- Rabat på busture

- Mulighed for at komme med til et fanarrangement

- Mulighed for at være i fanklubbens klubhus

- Rabat på øl/vand i fanklubbens klubhus

 

Vil du være medlem af Svanerne - HB Køge Support skal du sende en mail til fanformand Anders Christensen på svanerne@hbkoge.dk med oplysning om navn og mobilnummer. Anders Christensen kan desuden kontaktes på samme mailadresse, hvis der skulle opstå spørgsmål i forbindelse med indmeldelse eller alternativt på telefon 2989 8233.
 

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 1. august 2017