HeadPartner

 

EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

HB Køge rejser på træningslejr

To træningskampe venter HB Køge i Litauen.

HB Køge spiller to træningskampe i Litauen.

 

// Følg træningslejren på Facebook //

 

Fredag middag sætter HB Køges førsteholdstrup kurs mod sommerens træningslejr i litauiske Utena, hvor holdet får mulighed for at intensivere forberedelserne frem mod sæsonstarten i NordicBet LIGAEN den 30. juli.

 

I løbet af træningslejren skal HB Køge spille to testkampe - begge mod klubber fra den bedste litauiske fodboldrække.

 

Fredag aften gælder det FK Jonava, der pt. indtager sjettepladsen i 2017-sæsonen, og tirsdag den 18. juli spiller HB Køge mod samarbejdsklubben FK Utena Utenis, der ligger nummer fem i rækken.

 

- Træningslejren giver os mulighed for at skærpe fokus og arbejde mere ned i detaljerne. Formmæssigt skal vi stadigvæk bygge på, og træningslejren skal også bruges til at lægge endnu mere på det taktiske og på at få spillet vores nye folk ind på holdet, lyder det fra cheftræner Henrik Lehm, der også glæder sig over det sociale aspekt.

 

- Udover det rent fodboldmæssige aspekt, så skal turen naturligvis også bruges på at ryste holdet endnu mere sammen, og skabe et endnu stærkere fællesskab. Vi har fået en del nye spillere, som allerede er faldet godt til rent socialt, men når man går op og ned af hinanden i 24 timer dagligt, seks dage i træk, så lærer man hinanden endnu bedre at kende, og det er vigtigt, for at kunne fungere som et hold.

 

Træningslejren slutter den 19. juli, hvor HB Køge vender tilbage til Danmark.

 

Henrik Lehm skal finpudse truppen inden sæsonstarten i Nordic Bet Ligaen.

 

Truppen til træningslejren i Litauen ser således ud:

1. Andreas Hansen
2. Mark Gundelach
3. Malte Amundsen
4. Daniel Arrocha
7. Lee Rochester
8. Henrik Madsen
9. Martin Koch Helsted
11. Alexander Bah
12. Christian Jensen
13. Jean Claude Bozga
14. Mikkel Wohlgemuth
16. Erik Törnros
17. Herve Gamys
18. Magnus Häuser
20. Kristian Andersen
21. Rafael Mortensen
22. Ahmed Hassan
23. Gustav Gjøg
24. Oliver Lassen
26. Mathias Würtz

30. Peter Therkildsen

 

Fredag den 14. juli kl. 18.00 / FK Jonava - HB Køge

 

Tirsdag den 18. juli kl. 18.00 på træningslejren / FK Utena Utenis - HB Køge

 Skrevet af HBKoge.dk den 12. juli 2017