HeadPartner

 

EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Chicago Bridges FC kommer igen til Danmark

HB Køges amerikanske samarbejdsklub på Tour of Denmark.

Også i 2016 lagde HB Køge træningsbaner til under Chicago Bridges besøg i Danmark.

 

HB Køges amerikanske samarbejdsklub, Chicago Bridges FC, kommer igen denne sommer på træningslejr i Danmark, og igen i år er det med HB Køge som værter og medarrangører af træningslejren.

 

HB Køge har i en årrække haft besøg af den amerikanske klub, der mestendels består af talentfulde, kontraktfrie fodboldspillere, der alle går med en drøm om at blive professionelle fodboldspillere. Træningslejren i Danmark byder for Chicago Bridges vedkommende på en række træningskampe, og her får de amerikanske spillere mulighed for at vise sig frem i jagten på en kontrakt. Efter besøget i Danmark rejser amerikanerne videre til Sverige, hvor de ligeledes skal spille en række kampe mod svenske modstandere.

 

Chicago Bridges FC har altid nogle spændende spillere med, og HB Køge har tidligere tilknyttet to spillere gennem samarbejdet med den amerikanske klub. I sommeren 2011 kom Brad Rusin til klubben, og året efter fulgte canadiske Nigel Marples. Rusin nåede 38 kampe for HB Køge inden han blev solgt til MLS-klubben Vancouver Whitecaps, mens Marples spillede 22 kampe.

 

Chicago Bridges træningskampe i Danmark

4. juli kl. 17.00 // SønderjyskE - Bridges FC

5. juli kl. 16.00 // HB Køge - Bridges FC

8. juli kl. 14.00 // FC Helsingør - Bridges FC

11. juli kl. 16.00 // FC Nordsjælland - Bridges FC

12. juli kl. 18.30 // Næstved - Bridges FC

19. juli kl. 17.00 // FC Roskilde - Bridges FC

21. juli kl. 16.00 // Nykøbing FC - Bridges FC

 

Den tidligere Bridges-spiller Brad Rusin i en kamp mellem HB Køge og Lyngby.

 Skrevet af HBKoge.dk den 1. juli 2017