EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Ny U19-træner på plads

Afløseren er fundet i Næstved.

Dani Mujkanovic er ansat som ny cheftræner for HB Køges U19-hold.

 

Da HB Køges U19-træner Janus Blond blev headhuntet til OB gik arbejdet straks i gang med at finde ny U19 træner, og her er valget faldet på den 34-årige Dani Mujkanovic, der kommer fra en lignende stilling i Næstved Boldklub.


- Det er meget svært, at finde den rette person til at opfylde vore forventninger til en U19 træner. Vi søger en super dygtig talentudvikler, og samtidigt skal træneren være mere seniortræner end ungdomstræner. Den kombination er der ikke mange af her i landet. Hos os er U19-træneren meget tæt på divisionsholdet, og skal hele tiden agere bindeled mellem holdene, fortæller sportsdirektør Per Rud og fortsætter: 

- Vi har haft en del spændende og dygtige kandidater til samtale, men valget faldt altså i sidste ende på Dani. Dani har stor erfaring med i bagagen efter mere end 8 år som træner i Næstved. Han kommer med den nødvendige robusthed, hvilket er afgørende for at kunne matche dette alderstrin. Vi har rigtig dygtige spillere på U19 årgangene, og forventer at en del af disse spillere vil kunne spille sig på divisionsholdet indenfor de næste par år. I gennem vore samtaler er vi overbeviste om, at Dani vil falde rigtig godt ind i vores gruppe af trænere, og vi glæder os til at Dani kommer i gang efter ferien, fortæller Per Rud til HBKoge.dk.

Dani Mujkanovic udtaler:

- Jeg er glad for muligheden for at komme til HB Køge, som jeg ser som en af de dygtigste talentklubber i landet. Gennem mine samtaler med klubben er jeg overbevist om, at vi er et godt match. HB Køge deler mit personlige mål om, at der kommer en del unge talenter igennem til klubbens bedste mandskab. Jeg er sikker på, at jeg med mine trænerkompetencer kan være med til at løfte de nuværende talenter i klubben, så forhåbentlig endnu flere af dem kan komme igennem nåleøjet og få succes på seniorplan.

- Det bliver spændende at komme i gang, og jeg ser frem til at møde alle de kommende U19 spillere, og møde de mange spændende trænerkollegaer i klubben, som jeg glæder mig til at samarbejde med i fremtiden.

 Skrevet af HBKoge.dk den 12. juni 2017