EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Succes med NETVÆRKET og med tør-is

Green Cleaning har fået nye leverandører og kunder i NETVÆRKET.

Steen Zoega Rasmussen fra Green Cleaning.

 

Steen Zoega Rasmussen har været med i NETVÆRKET siden januar 2017 og har allerede fundet leverandører til sin virksomhed. Han har også fået nye kunder, for han imponerer med sin entusiasme og helt specielle forretningskoncept: Rengøring med tør-is af svært tilsmudsede emner.

 

Af journalist Ulla Nygaard - Ulla Nygaard Kommunikation - www.ulla-nygaard.dk

 

Snakken falder på lystbåde og beskidte bilsæder i en af grupperne på Go’ Morgen Netværksmødet hos Gunner Due Biler. Det er Steen Zoega Rasmussen, der viser videoklip på mobilen af de rengøringsopgaver, som han udfører ved hjælp af tør-is.

Et stykke inde i snakken ved vi mere om, hvem i gruppen der har lystbåd, og hvem der godt kunne bruge afkalkning på badeværelset eller rengøring af bilen, før den skal sælges.

 

- Det giver en fin wow-effekt at vise videofilm af resultaterne ved brug af tør-is. Det giver mig flere kunder, også her i NETVÆRKET, fortæller Steen Zoega Rasmussen. Han er blandt andet i gang med afrensning af murværk for en murermester i NETVÆRKET.

 

Go' Morgen NETVÆRKET hos Gunner Due Biler.


Opgaver via netværkets netværk

Green Cleaning er relativ ny, så det har haft stor betydning for Steen Zoega Rasmussen at komme i kontakt med andre virksomheder, der kan hjælpe ham videre. Det har han fundet i NETVÆRKET, hvor han allerede føler sig godt tilpas.

 

- Jeg får blandt andet hjælp til at blive bedre på LinkedIn, så jeg kan komme i kontakt med endnu flere ved at skrive om min miljørigtige rengøring, siger han.

 

Steen Zoega Rasmussen er omtrent alene med at anvende tør-is på denne side af Storebælt, men han har gode kolleger i Jylland. Det er hos en lignende virksomhed, at han er lært op i at anvende det amerikanske koncept.

 

- I NETVÆRKET er jeg kommet i kontakt med rigtig mange, og jeg oplever at blive ringet op af folk, der har fået mig anbefalet igennem NETVÆRKET. Jeg har også allerede fået faste aftaler med virksomheder, og det er super, siger han.

 

 

Tør-isen sliber skidtet af

Green Cleaning benytter også andre miljørigtige rengøringsmidler, eksempelvis garnet, glas, marmor, soda og lavasten, når han udfører svære rengøringsopgaver for virksomheder.

 

Til nogle opgaver blander han tør-is med sand, og bruger måske bare 10 % af det sand, som sandblæseren ville bruge.

 

- En del af min sponsoraftale med HB Køge er at fjerne graffiti på Castus Park, og det kan blive en god reklamesøjle for min virksomhed, siger Steen Zoega Rasmussen, som i dag har én bil i sit firma. 

 

- Min plan er, at jeg har to-tre biler kørende inden for fem år, siger han.

 

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 9. juni 2017