EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Ludwig forhåbentligt snart klar

Skadet ankel holdt Ludwig ude af Helsingørkamp.

Alexander Ludwig blev trådt over anklen i udekampen mod Vejle.

 

HB Køges Alexander Ludwig måtte desværre sidde over med en skade i torsdagens hjemmekamp mod FC Helsingør. Midterforsvareren blev trådt på anklen i 1-0-kampen mod Vejle og måtte lade sig udskifte efter 71 minutter.

 

Det var efterfølgende frygtet, at der var sket et brud på venstre ankel, men en MR-scanning viste, at det heldigvis ikke var gået så galt. Ludwig modtager derfor i øjeblikket behandling for sin ankel. Det er dog håbet men tvivlsomt, at Alexander Ludwig kan blive klar til HB Køges næste kamp; udekampen mod Skive søndag den 23. april.

 

Alexander Ludwig har spillet 28 kampe for HB Køge i denne sæson. Kampen mod FC Helsingør var første gang i denne sæson, at HB Køge var uden Ludwig i en NordicBet Ligakamp.

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 18. april 2017