EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Talentfuld tilgang fra FC Nordsjælland

Christian Jensen er ny mand i HB Køge-trøjen.

Christian Jensen scorede sidste år 10 mål i U17 Ligaen for FC Nordsjælland.

 

HB Køge har fået en spændende tilgang i form af Christian Jensen, der senest har spillet for FC Nordsjællands U19 mandskab, og som også har også været i F.C. København og Brøndby. Som U12-spiller spillede Christian Jensen desuden et enkelt år som ungdomsspiller i Herfølge Boldklub, hvor han havde HB Køges nuværende U17-træner Steen Knudsen som træner.

 

Christian Jensen, der er bosiddende i Solrød, skal træne fast med HB Køges førsteholdstrup og spille kampe for U19-holdet. Tanken er, at han i løbet af foråret skal forsøge at spille sig til en plads i kamptruppen til HB Køges kampe i NordicBet LIGAEN.

 

- Alle taler om et godt miljø for unge spillere, og det har jeg også selv mærket den første uge her. Vejen til divisionsholdet er kort, så jeg håber selvfølgelig at jeg med gode præstationer ved træningerne og ved kampene på U19 kan komme i betragtning til truppen og divisionsholdet, siger Christian Jensen til HBKoge.dk.

 

Christian Jensen har et godt drev med bolden og et skarpt blik for de dybe afleveringer. Han spiller normalt på den centrale eller offensive midtbane. Han har fået tildelt trøjen med nummer 12 på ryggen.

 

Fakta om Christian Jensen

Født: 13. juni 1999

Position: Midtbane

Højde og vægt: 188 cm. og 81 kg.

 Skrevet af HBKoge.dk den 14. marts 2017