EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

HB Køge sælger Justin Shaibu til Brentford F.C.

Justin Shaibu skifter til engelsk fodbold.

 

18-årige Justin Shaibu skifter med øjeblikkelig virkning fra HB Køge til den engelske Championship-klub Brentford F.C., der har købt Shaibu ud af kontrakten med HB Køge. Justin Shaibu har for ganske nylig været på en ugelang prøvetræning i den engelske danskerklub.

 

- Salget er endnu et vidnesbyrd om det kompetente talentarbejde, der er foregået i først Køge Boldklub og siden HB Køge siden Justin kom til som 14 årig fra Vallensbæk. Justin har været ramt af skader i forårets kampe. Han har jo ekstrem hurtighed, men med det følger desværre ofte en del overbelastningsskader, og han nåede desværre aldrig for alvor at få det gennembrud, som vi alle havde håbet. Det er således meget imponerende, at Justin er nået igennem nåleøjet hos Brentford, som vi lod ham træne med i en uges tid her i opstarten, siger sportsdirektør Per Rud.

 

- Justin har med sin råstyrke og sin fart nogle gode spidskompetencer, som er eftertragtede i mange klubber. Han har været gennem en god udvikling i HB Køge, men sammen med Justin og hans agent har vi vurderet, at det nu er tid til at tage næste skridt og pakken fra Brentford F.C. var god for alle parter. Vi ønsker Justin al mulig held og lykke i sin videre karriere, siger HB Køges sportschef Per Rud.

 

Den unge angriber debuterede som 16-årig for HB Køge, og har siden spillet 23 kampe på HB Køges bedste mandskab. Undervejs har Shaibu tiltrukket sig opmærksomhed fra større klubber i både Danmark og England, ligesom han også tidligere har været på prøvetræning i klubber som tyske Wolfsburg og østrigske Red Bull Salzburg. Shaibu blev i 2014 kåret som Årets Talent i HB Køge.

 Skrevet af HBKoge.dk den 18. juli 2016