EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Rutineret midtbanespiller klar for HB Køge

32-årige Henrik Madsen skriver med HB Køge.

Rutinerede Henrik Madsen er ny mand i HB Køge-trøjen.
 
HB Køge styrker midtbanen med vinterens første tilgang. 32-årige Henrik Madsen vender tilbage til lokalområdet, hvor han som nyoprykket senior slog igennem i Køge Boldklub for over ti år siden inden han som 21-årig skiftede til AGF. Henrik Madsen er en arbejdsom, teknisk dygtig midtbanespiller, der også er kendt for at score mål fra sin position på midtbanen.
 
- Henrik Madsen er en lederskikkelse, som går forrest til både træning og kamp. Han har erfaring fra mange år på højt niveau og han er en spiller som vores mange unge spillere vil kunne læne sig op af og lære af, fortæller bestyrelsesformand Kenneth Christiansen til HBKoge.dk og fortsætter:
 
- Henrik har masser af Superligaerfaring og er desuden en lokal knægt, som vi er glade for at kunne byde "velkommen hjem". I vores søgen efter lokal og regional forankring passer han perfekt.
 
Også klubbens cheftræner Henrik Lehm er svært tilfreds.
 
- Henrik har været vores transfertarget nummer et, og at vi kan lukke den aftale så hurtigt er meget tilfredsstillende. Stor tak til Henrik for at vise vores projekt tillid. Vi ved godt, at en spiller med det CV og de lederegenskaber stadig kan spille i Superligaen og tjene mere andre steder, så det er naturligvis en stor motivationsfaktor for alle i klubben, at han har til valgt os, fortæller Lehm.
 
Henrik Madsen glæder sig til at starte op i HB Køge.
 
- Jeg er rigtig glad for at lande i HB Køge. Det er et rigtigt spændende projekt HB Køge har gang i og så har klubben ambitioner om at komme op i landets bedste række igen, så det har betydet meget. Og så har jeg jo også nogle følelser for klubben. Der er selvfølgelig kommet en sammenlægning siden, men det er nu 13-14 år siden jeg debuterede for Køge Boldklub, så det er klart at det har også betydet en del for mit valg, udtaler han.
 
Henrik Madsen Superligadebuterede for Køge Boldklub som 19-årig og har i alt spillet næsten 400 kampe i karrieren, heraf 86 kampe i landets bedste række. Han har skrevet en to-årig kontrakt med HB Køge.
 
Fakta om Henrik Madsen
Født: 25. februar 1983
Position: Midtbane

Tidligere klubber: Køge Boldklub (52 kampe) // AGF (11 kampe) // Næstved (182 kampe) // FC Vestsjælland (135 kampe)

 

Henrik Madsen bliver budt velkommen til HB Køge af assistenttræner Kim Daugaard.

 Skrevet af HBKoge.dk den 9. januar 2016