EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

17-årige Malte Amundsen fik sejr og fuld tid i debuten

"Virkelig fedt at få debut".

 

17-årige Malte Amundsen fik onsdag aften sin debut for HB Køge i 2-0-sejren over AC Horsens i DBU Pokalen. Venstrebacken, der til daglig både bor og går i skole i Næstved, er normalt en del af HB Køges U/19-hold, men træner et par gange om ugen med seniortruppen.

 

- Jeg blev rigtig glad da jeg dagen før kampen fik besked om at jeg ville få min debut for HB Køge. Jeg kunne fornemme det lidt på træningen op mod kampen, og jeg blev selvfølgelig både spændt og nervøs da jeg fik meldingen fra Henrik om at jeg skulle starte inde, fortæller venstrebacken og fortsætter:

 

- Jeg havde snakket med trænerteamet om at forsøge at starte forsigtigt og sikkert og min nervøsitet smed jeg hurtigt væk og spillede mit spil. Jeg føler, at det gik rigtig godt, og jeg er tilfreds med min indsats. Det var dejligt at få debut i en kamp, hvor vi spiller godt som et hold og vinder en fortjent sejr.

 

Malte Amundsen spillede alle 90 minutter i pokalsejren.

 

Malte Amundsen er normalt fast mand på HB Køges hold i U/19 Divisionen, og han kunne tydeligt mærke forskellen i både tempo og fysik i kampen mod AC Horsens, der regnes for et af Bet25 Ligaens mest fysisk stærke mandskaber.

 

- Det var tydeligt at mærke forskel i forhold til at spille i U/19 Divisionen. Kampen foregik i et meget højere tempo, og der var meget mere fysik. Det hele går bare hurtigere, og som kampen skred frem blev jeg sådan lidt automatisk trukket op i et højere gear.

 

- Det var virkelig fedt at være med og få debut. Nu har jeg vist mig frem i kamp, og så er det jo op til trænerteamet, hvornår de mener, at jeg skal være med igen.

 

Malte Amundsen har tidligere været på prøvetræning i østrigske Red Bull Salzburg.

 Skrevet af HBKoge.dk den 23. september 2015