EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Justin Shaibu kåret til Årets Talent

Danske Bank Prisen gik til HB Køges U/18-landsholdsspiller.

Justin Shaibu blev kåret som Årets Talent i HB Køge. Prisen blev overrakt af Lasse Sørensen, erhvervschef i Danske Bank Køge, og Peter Frank, adm. direktør i HB Køge.

 

17-årige Justin Shaibu blev søndag eftermiddag fortjent kåret som Årets Talent i HB Køge anno 2014 efter et år, der blandt andet har budt på debut på U/18-landsholdet, ni førsteholdskampe i HB Køge og prøvetræning i tyske Wolfsburg.

 

- Justin Shaibu har vist, at han kan spille med på førsteholdsniveau og at han kan være med blandt de bedste. Han har udviklet sig meget mentalt, og har formået at gå fra ungdomsspiller til senior før tid takket være sin indstilling og hurtighed, siger cheftræner Henrik Pedersen i forbindelse med kåringen og fortsætter:

 

- Justin har alle muligheder for at nå allerhøjeste niveau, hvis han hele tiden husker på hvor han kommer fra og har en seriøs indstilling til sin fodboldkarriere. Det er fuldt fortjent at Justin Shaibu er kåret til årets talent.

 

 

Justin Shaibu er på papiret førsteårs U/19-spiller, men han debuterede tidligt i efterårssæsonen på HB Køges bedste mandskab i en alder af blot 16 år - som den yngste debutant i klubben nogensinde.

 

U/18-landsholdsspillerens træner på U/19-holdet i HB Køge, Lars Feist, bakker også op om kåringen af Shaibu som Årets Talent i HB Køge.

 

- Justin er en meget jordnær, ung gut med god fysik, stor hurtighed og næse for mål. Hans udvikling det seneste års tid har været stødt stigende og hvis han formår at arbejde hårdt og målrettet til hver træning og kamp, så har han unikke muligheder for at slå igennem på højeste niveau, siger Lars Feist.

 

 

Årets Talent // Tidligere år

2014 // Justin Shaibu

2013 // Oliver Jørgensen

2012 // Sylvester Seeger-Hansen

2011 // Nicolai Riise Madsen

2010 // Lee Rochester Sørensen

2009 // Marcel Rømer

 

Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

 Skrevet af HBKoge.dk den 17. november 2014