HeadPartner

 

EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Nyt fra HB Køge Support: Medlemstilbud

Kom med Svanerne til arvefjendeopgør i Parken mellem Danmark og Sverige.

 

DBU fejrer 125 års jubilæum med en landskamp mod landsholdets favoritmodstander, Sverige.


HB Køge Support kan som følge af medlemsskabet af Danske Fodbold Fanklubber (DFF), tilbyde sine medlemmer adgang til stemningstribunen til en helt særlig jubilæumspris.

 

Tilbuddet gælder kun for medlemmer, som har indbetalt kontingent inden bestilling af billetter.


De i alt 102 hidtidige landskampe mellem Danmark og Sverige gør vores broderland til den modstander, det danske landshold oftest har spillet mod.


DBU’s stiftelsesdag den 18. maj ligger midt i den internationale hvileperiode, som det internationale fodboldforbund, FIFA, har dekreteret for landsholdene på grund af sommerens VM-slutrunde. Kampen mod svenskerne bliver derfor spillet 10 dage senere, hvilket er præcis 101 år og 3 dage efter det første møde med vores favoritmodstander, som det danske landshold i øvrigt vandt med 8-0.

 


Sverige var også den ene af to modstandere i landskampe i forbindelse med DBU’s 100-års jubilæum i 1989. Den kamp vandt Danmark ikke mindre end 6-0 på mål to mål af Lars Elstrup samt scoringer fra Flemming Povlsen, Henrik Andersen, Jan Bartram og Michael Laudrup.


Landsholdet har vundet de seneste tre indbyrdes opgør med Sverige; VM-kvalifikationskampen i juni 2009 i Stockholm og returkampen i København i oktober samme år blev begge vundet 1-0 samt venskabslandskampen i Parken i november 2011 med 2-0 på mål af Nicklas Bendtner og Michael Krohn-Dehli.


Danmark - Sverige
Onsdag d. 28. maj, kl. 20.15 (Dagen før Kr. Himmelfartsdag).
Parken, Kbh.
Pris: 125,- kr./stk.

 

Billetbestilling
Der er tale om enhedspriser uanset hvor på sektionen (B4) man placeres.


Deadline for bindende bestilling: søndag d. 20. april kl. 22.00


Bestilling er bindende og kan kun ske skriftligt per mail: bussen@svanerne.net.


Betaling skal være HB Køge Support i hænde senest den 25. april, på kontonr. 1551 0009789207.

 

Yderligere information
Såfremt der kommer flere tilmeldinger, end det er muligt at få billetter, fordeler bestyrelsen i HB Køge Support billetterne. Hvis nogle har indbetalt, menneske får tildelt billet, returnerer beløbet naturligvis fuldt og helt.

 

DFF har nedenstående budskab til de, der køber billet på stemningstribunen. HB Køge Support bakker fuldt ud op om budskabet.


Vi forventer, at deltagerne er AKTIVE. Stemningstribunen er for DFF-medlemmer som vil være med til at skabe en fænomenal kulisse til Danmarks landsholdskampe - synligt og ikke mindst vokalt. Hvis I ønsker siddepladser eller børne/pensionistbilletter, så er I ikke det rette sted - disse kan til andre tribuner erhverves via BilletNet.


Kravene til de der deltager er de samme som altid. Man skal være medlem af fanklubben, og man skal være indforstået med at deltage i stemningsarbejdet. Da det er landsholdet, vi er der for at bakke op, så skal man også huske at lægge sine klubsymboler/trøjer derhjemme. Vi forventer selvfølgelig at jeres medlemmer er bekendte m. disse regler samt de vante regler for et fodboldpublikum (altså vi vil ikke se fyrværkeri/pyroteknik/røg, kasten med ting/øl, voldelig/racistisk adfærd, løben på banen o.s.v.). Overtrædes disse regler og tager gruppen ikke ansvar for deres deltagere, så kan det medføre at man fremadrettet ikke kan købe billetter gennem os.


Vi stiller ikke krav til alder for deltagelse, men gør opmærksom på at det er en stemningstribune, man skal være indforstået med at langt de fleste står op og er aktive deltagere, der ønsker at skabe stemning. Vi udviser derfor ikke særlige hensyn til børnefamilier eller folk der sidder passivt på deres bagdel - dertil findes der en børnetribune samt ordinært salg til kampen.

 Skrevet af Jens Madsen den 3. april 2014