EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Instagram @hbkogedk

 

68 flotte gaveartikler klar til lørdagens auktion

Auktionskataloget er nu fuldt opdateret.

Søren Dam fra NETVÆRKET, adm. direktør fra HB Køge Søren Colding og Steen Witthøfft fra NETVÆRKET er tovholdere på auktionen.

 

// Download auktionskataloget //

 

Auktionskataloget til brug for Auktion & Kick-Off 2013 på lørdag den 9. marts hos Theilgaardens Selskabslokaler i Den Hvide By i Køge er nu færdigt og klar til den store event i weekenden, hvor HB Køges spillertrup skal præsenteres for NETVÆRKET, mens den årlige auktion løber af stablen samme aften.

 

 

Auktionen omfatter auktionseffekter doneret af klubbens store partner- og støttekreds samt medlemmer af NETVÆRKET. Gavegiverne får på denne måde mulighed for at markedsføre sig som en aktiv og støttende del af NETVÆRKET omkring klubben.

 

- Der har været en imponerende flot opbakning igen i år, og vi er nået op på hele 68 flotte gaveartikler til en samlet værdi af tæt på 600.000 kr. Det er utrolig flot og vidner om en stor opbakning fra NETVÆRKET. Der skal derfor lyde en stor tak til alle de virksomheder og forretningsdrivende, der på denne måde støtter det regionale fodboldflagskib HB Køge, lyder det fra Brian Romme, der er markedsføringsansvarlig i HB Køge.

 

De 68 gaveartikler kommer under hammeren ved Auktion & Kick-Off 2013, hvor mere end 240 gæster har mulighed for at byde på gaveartiklerne - alt sammen til fordel for HB Køge.

 

Klik herover for at åbne kataloget som pdf.

 

Programmet for Auktion & Kick-Off 2013

18.00 // Ankomst i Theilgaards Selskabslokaler til velkomstdrink

18.30 // Dejlig buffet med fri øl, vand, vin og kaffe. Efter kaffen er baren åben, og resten af aftenen er drikkevarer for egen regning. Musikalsk underholdning ved Kim og Anna Swartz.

20.00 // Præsentation af spillere, trænere og stab ved sportsdirektør Per Rud. Deltagelse af HB Køges Cheerleaders

21.00 // HB Køge Auktion - gør en god handel

22.00 // Underholdning ved tryllekunstner Henrik Svanekiær

22.45 // HB Køge Auktion - forsætter

24.00 // Hygge og god musik

 

 Skrevet af Jesper Nybo den 7. marts 2013