EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Partnernyt - uge 9

Seneste nyt fra NETVÆRKET.

 

Flere nye virksomheder har meldt sig under NETVÆRKETs faner i den seneste tid. Senest har to nye virksomheder sparket døren ind til regionens stærkeste erhvervsnetværk.

 

Ejendomsfirmaet Kosiara er en af dem. Mere end 20 års erfaring med salg af såvel bolig- som erhvervsejendomme fylder godt i landskabet.
 

Kosiara er et ejendomsmæglerfirma etableret med det formål, at imødekomme erhvervslivets voksende efterspørgsel efter service, kvalitet, låneformidling og individuel rådgivning samt at hjælpe bolig købere og bolig sælgere, så en ejendomshandel bliver en fornøjelse for parterne.

 

Også TeamWork Reklamebureau er nye i NETVÆRKET, og hos reklamebureauet med hjemmebane i Den Hvide By i Køge, glæder man sig til at blive en del af NETVÆRKET.

 

Jeg ser frem til det kommende samarbejde, og udover at få glæde af et stort netværk rent forretningsmæssigt, samt invitationer til nogle spændende arrangementer, håber jeg også med mit beskedne bidrag at kunne medvirke til en forhåbentlig sportslig succes med oprykning til Superligaen til følge, udtaler Geo Lazarotti, der er indehaver af TeamWork Reklamebureau.

 

Geo Lazarotti har i over 25 år leveret alt hvad hjertet begærer inden for reklame og markedsføring. Kort sagt fra idé tilvirkelighed uanset opgavens størrelse.


De mange års erhvervserfaring har betydet, at der er kommet nye ben i forretningen de seneste år. Der ydes blandt andet rådgivning, ikke kun af den enkelte virksomheds markedsføring, men også af virksomhedens mål, værdier, organisation, forretningsplaner og strategi.

 

Et par virksomheder har også i den seneste tid valgt at fortsætte engagementet i NETVÆRKET, og har derfor valgt at forlænge samarbejdsaftalen.

 

Herfølge Kleinsmedie fortsætter derfor som NationalPartner i NETVÆRKET, mens in-action.dk har forlænget aftalen som RegionalPartner.

 

Derudover har CT Flyt & Service valgt at forsætte som LokalPartner, mens Automester/Dinitrol Køge samt Meyerdahl Vine begge har forlænget deres respektive aftaler som HoldPartnere.

 

 Skrevet af Jesper Nybo den 3. marts 2013