EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Rusin til MLS

HB Køges amerikanske forsvarer skifter til Vancouver.

 

Brad Rusin har spillet sin sidste kamp for HB Køge i denne omgang. Den amerikanske forsvarer forlader HB Køge til fordel for MLS-klubben Vancouver Whitecaps.

 

Rusin kom til HB Køge fra Carolina Railhawks i sommeren 2011, og har siden spillet 38 kampe i HBK-trøjen. Han scorede tre mål i sine halvandet år i klubben.

 

- Rusin har været en fantastisk repræsentant for HB Køge gennem de seneste halvandet år. Han har været en vigtig skikkelse både i omklædningsrummet og på banen, og derfor er det da drønærgerligt, at han ikke skal være her længere. Omvendt har vi i HB Køge en filosofi om at kunne hjælpe spillere videre til større klubber, og derfor glæder jeg mig over, at det endnu en gang er lykkedes at lave en rigtig god handel for klubben.

 

Brad Rusin bliver i Vancouver genforenet med klubbens Head Coach Martin Rennie, som også var Rusins træner i Carolina Railhawks, og Rusin glæder sig skiftet til MLS, selvom han også er ked af at sige farvel til HB Køge.

 

- For kort tid siden opstod en mulighed som jeg ikke kunne sige nej til, og jeg har valgt at tage tilbage og spille i MLS, fortæller Rusin og fortsætter:

- Det kan ikke beskrives med ord, hvor taknemlig jeg er for at have haft muligheden for at spille i HB Køge. Jeg vil gerne sende en stor tak til alle mine holdkammerater, den dedikerede stab af trænere og andre omkring holdet, sponsorerne og sidst, men absolut ikke mindst de loyale fans. Oplevelsen de sidste par år har været fantastisk og HB Køge vil altid være i mit hjerte.

 

Klubberne er enige om ikke at offentliggøre transfersummen.

 Skrevet af Jesper Nybo den 11. januar 2013