HeadPartner

 


EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Instagram @hbkogedk

 

U/17 tabte knebent

Ærgerligt premierenederlag.

 

En del af U/17 Liga-mandskaberne åbnede sæsonen allerede i sidste weekend, men for HB Køges vedkommende, var lørdagens hjemmekamp mod Esbjerg sæsonens første.

 

Kampen startede og forløb med HB Køge drengene i konstant boldbesiddelse. Bolden blev dog ofte flyttet for langsomt og det var tydeligt at se, at det var HB Køge drengenes første turneringskamp, hvor der jo ofte skal bankes lidt rust af.

 

Esbjerg hade startet sæsonen sidste weekend med en sejr over Silkeborg og det kunne ses at de var i tempo. HB Køge lavede lidt for mange fejl og fik ikke altid brugt boldbesiddelsen effektivt - hvilket Esbjerg kunne profitere af.

 

Esbjerg scorede til 1-0 på et flot udført solomål. HB Køge drengene havde dog kort forinden haft en stor chance for at komme foran ved Malte Sjørslev. Trods føringen til Esbjerg fortsatte HB Køge drengene dog med at præge spillet.

 

I 2. halvleg får HB Køge udlignet på et flot hovedstødsmål af Mikkel Nielsen på oplæg af Malte Sjørslev. Herefter stod der faktisk HB Køge på det hele dog med nogle skarpe Esbjerg kontraer, men som det nogle gange sker, så går Esbjerg op og scorer istedet til 1-2. Den sidste del af kampen presser HB Køge på med mange folk, men det lykkes ikke at score og HB Køge taber knebent første hjemmekamp.

 

- Det var en typisk første turneringskamp, hvor der er mange intentioner men måske knap så meget der lykkes efter planen. Det positive er helt sikkert at drengene fuldstændig styrer spillet på trods af en meget langhåret hjemmebane - men i fodbold er der mange andre ting som skal lykkes og vi var feks slet ikke skarpe nok i de 2 felter. Men nu er vi igang. Sæsonen er lang med mange kampe, så vi tager en uge af gangen, udvikler os og så vil alle se, at drengene her har meget mere at byde på, fortæller træner Carit Falch til HBKoge.dk.

 

 Skrevet af HBKoge.dk den 20. august 2012