HeadPartner

 


EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Instagram @hbkogedk

 

U/19 sluttede i top-6 ved hollandsk turnering

"Mange positive tilkendegivelser".

 

2. Pinsedag bød på et hav af placeringskampe i den internationale Karel Stegeman Tournament i den hollandske by Ruurlo. For HB Køges vedkommende betød resultaterne af weekendens gruppespil, at holdet mandag skulle spille om placeringerne 5-8.

 

Den første kamp var mod norske Sandefjord - en kamp der ender med en fortjent sejr på 1-0 til HB Køge. Målscorer var Simon Sinkjær.

 

- Det blev en tæt kamp, men jeg synes vi spiller det bedste fodbold kampen igennem. Sejren var vigtig, da vi nu er sikre på at slutte i top 6 og dermed er sikre på at blive inviteret til næste års turnering, fortæller træner Lars Feist.

 

HB Køges sidste kamp i turneringen var kampen om 5. pladsen. Modstanderen var AS Trencin fra Slovakiet, der vinder kampen med 4-0.

 

- Der var ganske enkelt ikke mere benzin på drengene efter syv kampe på tre dage. Vores mange skader i turneringen kunne virkeligt mærkes. Nederlaget ødelægger dog ikke det generelt gode indtryk spillerne leveret mod gode modstandere. Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra folk hernede om vores måde at spille på. Det var marginaler, der gjorde, at vi ikke kom i en semifinale og spillerne har virkeligt haft en professional tilgang til turneringen, siger Lars Feist, der sammen med resten af HBK-truppen sent mandag aften igen returnerede til Danmark.

 Skrevet af Jesper Nybo den 28. maj 2012