HeadPartner

 


EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Instagram @hbkogedk

 

Kram Madservice er KampPartner i weekenden

Superligafodbold for KRAMs kunder i Køge Kommune.

 

Når HB Køge på søndag den 13. maj spiller mod Silkeborg IF, bliver det med en gruppe KRAM-kunder på tribunen.

 

I anledning af, at KRAM er dagens KampPartner, har de nemlig inviteret fodboldinteresserede Køge-kunder til fodbold. Det er fortrinsvis pensionister, som deltager i arrangementet, og både KRAM og HB Køge er glade for, at også de ældre kan få en hyggelig dag på stadion.

 

- Vi vil gerne have kunderne lidt ud og få nogle ansigter på. Det er ikke alle, der kommer så meget ud, så vi vil gerne lave en hyggelig dag for dem, fortæller Pernille Hansen fra KRAM Madservice.

 

Inden kampen afholdes et lille lukket arrangement i cafeteriet, hvor der serveres kaffe og kage. I løbet af arrangementet kigger både sportsdirektør Per Rud samt cheftræner Tommy Møller Nielsen forbi.

 

Der er også sørget for gratis transport til deltagerne, da Strøby Turist stiller en bus til rådighed, så alle kan blive hentet på deres bopæl.

 

KRAM Madservice og HB Køge glæder sig til en dag med store smil og god fodbold.

 

Superligaen

HB Køge - Silkeborg

Søndag den 13. maj kl. 16.00

SEAS-NVE Park

 

KampPartner

KRAM Madservice

 Skrevet af Jesper Nybo den 11. maj 2012