HeadPartner

 


EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Instagram @hbkogedk

 

Ungt reservehold fightede flot i Aalborg

Værdifuld spilletid til mange af HB Køges helt unge talenter.

 

HB Køges reservehold var mandag eftermiddag en tur i Aalborg, og det var et ungt HBK-mandskab som træner Per Frandsen havde med sig i bussen mod det nordjyske. Bare tre spillere fra HB Køges Superligatrup var med - resten af spillerne optræder til dagligt på enten HB Køges U/17- eller U/19-mandskaber.

 

AaB bragte sig godt nok foran med 1-0 efter 25 minutter da Pól Johannus Justinussen headede en frisparksbold fra Mathias Wichmann ind bag Frederik Due, men derudover leverede det unge HBK-mandskab en fantastisk defensiv indsats. Der blev arbejdet stenhårdt hele vejen rundt, og det var ikke mange muligheder som AaB kom frem til.

 

Desværre for HB Køge skabte man heller ikke selv de helt store chancer. Tættest på var Simon Sinkjær med et langskud i slutningen af opgøret, men efter 90 minutter var det altså AaB der løb med sejren og de tre point.

 

HB Køge mangler nu blot en enkelt kamp i forårets Reserveliga - den spilles på mandag den 14. maj kl. 14.00, hvor Brøndby kommer på besøg på Køge Stadion.

 

HB Køges startopstilling

Frederik Due

Kristian Geertsen

Daniel Arrocha (U/17)

Nicolai Riise Madsen (U/19)

Simon Elmer (U/19)

Phillip Arrocha (U/19)

Mustafa Derin (U/19)

Oliver Jørgensen (U/17)

Patrick Hansen

Simon Sinkjær (U/19)

Simon Bahne Backmann (U/19)

 

Udskiftninger

Filip Davidovski (U/17) ind // Simon Bahne Backmann ud (46.)

Theis Andersen (U/17) ind // Simon Elmer ud (58.)

Tobias Nederskov Nielsen (U/17) ind // Mustafa Derin ud (75.)

 Skrevet af Jesper Nybo den 8. maj 2012