EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Per Rud: "Bundniveauet var alt for lavt"

HB Køges sportsdirektør var ikke tilfreds efter nederlaget i Haderslev.

 

Trods en mand i overtal i størstedelen af kampen lykkedes det ikke HB Køge at få point med hjem fra Haderslev søndag eftermiddag. Det var nemlig ikke mange ting der lykkedes for HB Køge i løbet af kampen.

 

- Vi leverede ikke en acceptabel indsats i dag, og forærer SønderjyskE sejren ved at give nogle vanvittige mål væk. Det ved spillerne godt, og stemningen efter kampen var naturligvis elendig, siger sportsdirektør Per Rud til HBKoge.dk kort efter kampen som blev tabt med 1-2.

 

- Vores bundniveau i dag er under al kritik. Vi rammer ikke hinanden, og leverer et helt uhørt antal fejlafleveringer undervejs. Desværre påvirker det spillerne, og det er tydeligt, at der i dag manglede spillerpersonligheder, der kan hive sig selv og andre op i sådan en situation.

 

Selvom ikke meget lykkedes for HB Køge, så var det alligevel tæt på at blive til et enkelt point, da det mod slutningen af kampen lykkedes at etablere et tungt pres på hjemmeholdets mål.

 

- Trænerstaben satser naturligvis undervejs, og de indskiftede Fabinho, Tobias Thomsen og Brad Rusin er alligevel ved at få et point med hjem. Det ville dog have været ufortjent, for set over hele kampen var det SønderjyskE, der ville det mest. Det var godt nok skuffende, og der skal helt andre boller på suppen på torsdag, slutter Per Rud.

 Skrevet af Jesper Nybo den 22. april 2012