EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

HB Køge skriver med forsvarsspiller

Anders Nielsen skifter til HB Køge.

 

HB Køge har skrevet kontrakt med den 25-årige forsvarsspiller Anders Nielsen, der kommer til klubben efter et ophold i AGF.

 

Anders Nielsen vender dermed hjem til lokalområdet. Fodboldkarrieren blev nemlig indledt i Køge BK, hvorefter turen gik til AGF via Næstved. Sidste år var forsvareren udlejet til SønderjyskE.

 

- Anders er garant for en super indstilling, og går altid 100 % til stålet både til træning og i kamp. Derfor er vi glade for at det er lykkedes at finde frem til en aftale med Anders, som i første omgang har skrevet kontrakt frem til sommerferien. Anders har i AGF ikke fået den ønskede spilletid, og han har derfor brug for noget tid til at komme helt tilbage, siger HB Køges sportsdirektør Per Rud.

 

Forsvarsspilleren selv er også glad for at tingene er faldet på plads, og at han nu er tilbage, hvor det hele startede.

 

- Jeg er rigtig glad for at vende hjem til min fødeby og til HB Køge. Jeg har virkelig værdsat at være i denne klub i de tre uger, hvor jeg har været med. Alle tror på at det kan lade sig gøre, og det glæder mig, for jeg har stadig ambitioner med min fodbold. Jeg er simpelthen så sulten for at give den gas. Jeg har naturligvis fulgt rigtig meget med på tv, og kan godt lide det jeg har set. Den offensive stil tiltaler mig, og jeg er sikker på at jeg vil komme til at føle mig meget veltilpas. Det er en super trup, og i løbet af et par dage blev man nærmest suget ind i fællesskabet. Det bliver ikke en sur tid for mig frem mod første kamp, for jeg glæder mig simpelthen bare til at vise, hvad jeg kan, siger Anders Nielsen til HBKoge.dk i forbindelse med kontraktens underskrivelse.

 

Anders Nielsens kontrakt med HB Køge gælder i første omgang i resten af sæsonen, og betyder altså at han tirsdag formiddag tager med resten af HB Køge truppen på træningslejr i Tyrkiet.

 

Fakta om Anders Nielsen

Født: 28. september 1986

Trøjenummer: 16

Position: Forsvarsspiller

Tidligere klubber: Køge BK // Næstved // SønderjyskE // AGF

 Skrevet af Jesper Nybo den 30. januar 2012