EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Twitter // @hbkogedk

Martin Arlofelt stopper karrieren

Højrebacken stopper sin fodboldkarriere når kontrakten udløber til nytår.

 

HB Køges 25-årige højreback Martin Arlofelt står foran afslutningen på sin karriere som professionel fodboldspiller. Når kontrakten med HB Køge udløber ved årsskiftet er det slut med fodbold på topplan.

 

Et karrierestop som Martin Arlofelt er efterhånden blevet afklaret med.

 

- Det er jeg, men jeg skal da ikke kunne sige, om jeg jeg komme til at savne at være med, når det er helt slut. Det gør jeg sikkert, men hvis mit privatliv skal hænge sammen, så skal jeg finde en klub med et hold, der træner klokken 10 om formiddagen, og det gør jeg nok ikke, siger Martin Arlofelt til DAGBLADET.

 

Forsvarsspilleren vil fremover spille 7-mandsfodbold i fodboldklubben ØZ i København med vennerne.

 

Martin Arlofelt startede fodboldkarrieren i Brøndby inden han senere med stor succes skiftede til Køge BK for siden at rykke videre til Herfølge Boldklub. Og forsvarsspilleren har oplevet mange gode ting i sin fodboldkarriere.

 

- Alle vil vel gerne op på højeste niveau, men der kan jo også være mange definitioner af, hvad det er. Jeg har haft mange gode oplevelser og har mange minder, og min bedste sæson var helt sikkert, da vi rykkede op i Superligaen. Vi havde det rigtig godt i truppen, og der var en følelse og fornemmelse af, at vi ikke kunne tabe og at vi ville slå dem alle. Det var rigtig godt, og fra Superligaen husker jeg det sus, det gav i maven, når vi løb på banen til mange kampe, siger Martin Arlofelt til DAGBLADET.

 

HB Køges sportsdirektør Per Rud har følgende kommentar.

 

- Arlo har været en rigtig god spiller for først Køge og Herfølge og siden HB Køge. Han har altid været utrolig professionel i sin indstilling og så har han store sociale kvaliteter, som vi virkelig har sat pris på her i klubben.

 

"Arlo" vil fremover koncentrere sig om den uddannelse til el-installatør som han påbegynder i januar 2011.

 

Fakta om Martin Arlofelt

Født: 25. januar 1985

Tidligere klubber: Hellas // Brøndby IF // Køge BK // Herfølge BK // HB Køge

Udvalgte hold: 1 ungdomslandskamp

Kampe for HB Køge: 20

 Skrevet af Jesper Nybo den 5. november 2010